Genanvendelse: Sådan fungerer det
Hvorfor er karton så fantastisk?
Hvad bæredygtig emballage angår, er der ikke mange materialer, der er bedre end karton. Mens fossilbaserede materialer frigiver ny kuldioxid til atmosfæren, når de udvindes, er plantebaserede materialer derimod i stand til at binde kuldioxid. Det skyldes, at disse materialer konstant vokser og fornyer sig i naturen. Da karton hovedsageligt er lavet af papirfibre som laves af træfibre, bliver karton en vigtig del af en nødvendig cirkularitet. Jo flere kartoner og andre papirprodukter, som kan indsamles, desto større antal fibre kan man føre ind i en større cirkulær genanvendelsesmodel, hvor fibrene genanvendes til nye papir produkter. Det er en reel gevinst for miljøet, så sørg for at genanvende dine kartoner.
Fra skov til gaffel og tilbage til naturen
For at skabe en cirkulær økonomi er det vigtigt at kunne give brugte produkter et nyt liv. Genbrugsfibre er et vigtigt råmateriale og ved at forlænge deres livscyklus uden at gå på kompromis med kvaliteten, har det en stor værdi for klimaet.
Alle Tetra Pak-kartoner kommer fra FSC®-certificerede skove (FSC står for Forest Stewardship Council®) og andre kontrollerede kilder. De er også genanvendelige. Den mest foretrukne genanvendelsesproces for brugte kartoner består i at kværne dem i en mølle, hvor der tilsættes vand for at adskille fibrene. Disse fibre anvendes derefter til at skabe papirmasse, som kan genskabe de brugte kartoner til nye produkter som papirark, morgenmadsemballager, papirservietter, flyttekasser, pizzabakker og meget andet.
Oprindelige træfibre er lange og stærke fibre, der gradvist bliver kortere og svagere for hver gang de genanvendes – derfor blandes gamle og nye fibre i genanvendelsesprocessen. Det er cirkularitet i ordets egentlige betydning.
I samarbejde med Fiskeby
Fiskeby blev grundlagt i 1637 i Norrköping i Sverige og var en af Europas første papirproducenter. I dag er papirmøllen ikke bare den eneste i Skandinavien, der producerer nye papirbaserede produkter af 100 % genbrugsfibre, men er også den eneste, som tager imod brugte mad- og drikkevarekartoner til direkte genanvendelse. Disse kommer fra hele Skandinavien. Fiskeby og Tetra Pak deler samme mål om at bidrage til og gå forrest inden for bæredygtig udvikling. Vores partnerskab har resulteret i virkelig frugtbare projekter – såsom skoleprojektet “Kartondysten”, som lærer nye generationer om fordelene ved at indsamle og genanvende mad- og drikkevarekartoner. Gennem årene har mere end 300.000 skolebørn i Sverige og Finland deltaget. I 2022 lanceredes konkurrencen for første gang i Danmark.